Hvad er fysiurgisk massage?

Fysiurgisk massage er en alternativ behandlingsform, der tager udgangspunkt i "kroppens anatomiske opbygning".

En fysiurgisk massør er uddannet indenfor anatomi, kroppens opbygning og sygdomslære. Det kombinerer man så med massage for at øge kroppens velvære.


Som behandlingsform stammer fysiurgisk massage fra 1800-tallet, hvor man ikke vidste så meget, som den moderne lægevidenskab gør i dag.


Ifølge behandlerne har den fysiurgiske massage følgende gode virkninger:

  • Øget blodgennemstrømning efter massagen

  • Affaldsstoffer udskilles fra muskelvævet

  • Bevægelighed øges i muskler og led

  • Ømhed og smerter kan aftage

  • Immunsystemet styrkes, og det virker smertestillende, på grund af kroppens produktion af endorfiner.

  • Træthedsfølelsen i kroppen reduceres

  • Blodtrykket sænkes af massagen

  • Vejrtrækningen bliver dybere og lettere

  • Restitutionstiden efter sportsskader kan forkortes med den fysiurgiske massage

Det skal påpeges, at mange af ovenstående virkninger også kan opnås ved normal massage, samt at en stribe af de påståede effekter af fysiurgisk massage endnu ikke er dokumentet ved normale lægevidenskabelige metoder.

Men prøv endelig. En omgang massage kan sjældent være skadeligt - uanset om det hører til den fysiurgiske slags eller ej.

Hos happybody.dk og emmassage.dk har vi læst om de påståede virkninger.

Hvilken uddannelse har en fysiurgisk massør?

Før man må slå sig ned som fysiurgisk massør, skal man igennem en uddannelse, så man kan blive godkendt til optagelse i Sundhedsstyrelsens register for alternative behandlere. (det såkaldte RAB-register).

Uddannelsen tager mindst 660 timer, da det er minimumskravet for faglig baggrund, før man kan blive optaget i registeret hos Sundhedsstyrelsen.

Det betyder, at enhver massør, du overlader din krop til, i hvert fald har haft et godt halvt års uddannnelse, målt som en fuldtidsuddannelse på 20 timer om ugen.

Tager man uddannelsen til Fysiurgisk massageterapeut og idrætsterapeut på Dansk Fysiurgisk Massageskole i Aalborg, ligger det væsentligste fokus nogenlunde ligeligt fordelt mellem massagedelen og anatomidelen. Herudover er der væsentlige forløb indenfor patalogi og farmalogi, psykologi og anden form for behandling.
Endelig bliver der også undervist i 10 timer i klinikdrift.

På uddannelsen i Århus kan man desuden uddanne sig til Registreret Fysiurgisk Massør. En uddannelse, der har nogenlunde samme omfang som idrætsterapeut-uddannelsen.

Hvis du har interesse i selv at blive massør, idrætsterapeut eller bare læse mere om uddannelserne, så læs om Århus massageskole her og om Aalborg massageskole her.

Vælg den rigtige fysiurgiske massør

Hvis du gerne vil have fysiurgisk massage, skal du sørge for at vælge den rigtige massør, så du får en ordentlig og gennemprøvet behandling.

For at vælge den rigtige massør, er der nogle ting, du skal kigge efter. Først og fremmest skal du finde ud af, om massøren er uddannet korrekt. Hvis din behandler ikke er uddannet og optaget i Sundhedsstyrelsens register for alternative behandlere, så gå et andet sted hen.

Her på siden er der tidligere blevet skrevet et indlæg om uddannelsen til fysiurgisk massør, så der kan du læse lidt mere om kravene.

Foruden uddannelsen skal være rigtig, skal rammerne også være i orden. Hvis lokalerne og faciliterne til massage ikke er i orden, bør du også overveje et andet sted. Lokalerne skal være velindrettede, rene og tiltalende, mens massagebænken skal være ren og pæn.
Hvis faciliteterne ikke er tip-top, kan du heller ikke forvente at behandlingen vil være det.
Enhver seriøs behandler sørger for at holde sin omgivelser pæne og rene.