Hvad er den rigtige behandling for mig?

Om fysiurgisk massage er den rigtige behandlingsform for dig, afhænger af flere faktorer.

Fejler du noget alvorligt, skal du ikke bare masseres, så skal du til lægen. Så ikke noget med at tage til fysiurgisk massage, hvis du har blot den mindste mistanke om sygdom.

Har du reddet dig en sportsskade af større omfang i f.eks. et led, bør du i hvert fald også opsøge en læge først. Der er ingen grund til at risikere, at en massør uforvarende kommer til at forværre en skade.

Men enhver seriøs behandler vil også selv være opmærksom på disse problemstillinger og ikke behandle nogen, som virker syge eller alvorligt skadede. Fysiurgisk massage er ikke et vidundermiddel, som kan kurere alt.

Er du derimod blot almindelig utilpas, småstresset eller trækkes med muskelinfiltrationer, kan du godt tage afsted til en omgang fysiurgisk massage. Det er en fin behandling mod utilpashed, ømhed og småskader som mindre fibersprængninger, forstrækninger og den slags.

Udøverne af den fysiurgiske massage lover jo, at det skal give øget velvære, forøget blodgennemstrømning, have en udrensende effekt og give større smidighed. Og det lyder jo ikke så ringe, hvis man tror på det.